Tag-arkiv: Niels Hareskov

ONJ-traktor.dk

ONJ-traktor.dk

Ja så kom resultatet fra Klagenævnet for domænenavne vedr onj-traktor.dk

www.onj-traktor.dk kunne jeg ikke få lov til at beholde, og overførte det derfor også straks til onj-tractor.com eller ONJ.dk ved Niels Hareskov.

Nu er der så denne nye webadresse, som endnu mere tydeligt – dvs. OGSÅ i webadressen – redegør for, at det er “erfaringer med ONJ-traktor” den handler om.

Se den som en service til dig, der overvejer at lægge penge for en tilsyneladende billig kinesisk DONG FENG DF-304 G2 eller lignende traktor hos ONJ.dk.  Disse penge kan være givet dyrt ud?

Naturligvis udtrykker den min subjektive holdning og min historie, og at dømme efter de reaktioner jeg jævnligt får  fra mennesker, der søger information om ONJ traktor, er den til hjælp.

I øvrigt google´de jeg Niels Hareskov på nettet, og fandt gamle artikler fra sin tid i mobil-telefoni-branchen. Det fik ligesom fremgangsmåderne med advokat og trusler om stævning til at stå i et klarere lys for mig.

Og hvordan går det så med min ONJ 430 nu?

Tja status er, at jeg hver gang jeg får leveret træpiller på paller a´ et tons, må læsse dem manuelt fremfor at bruge den byggelift jeg havde købt hos ONJ til formålet. Den kan løfte 1/3 dvs 330 kg… og var købt til 1300 kg.

Græsset kan jeg slå med ONJ 430 / DONG FENG DF-304 G2 traktoren og den frontmonterede klipper, når det er blevet for højt til min mindre plæneklipper, . Pænt bliver det ikke. Jeg må efter det hele igen med den lille.

Bagskovlen skal jeg bruge meget forsigtigt. Her kommer de svage liftarme og hydraulikken der også til kort…

Den oser som en dampmaskine indtil den er varm…

Er jeg blevet tilfreds med min ONJ traktor?

Nej absolut ikke.  Det var helt klart en fejlinvestering

Erfaringer med ONJ Traktor for klagenævnet

Erfaringer med ONJ Traktor for klagenævnet for Domænenavne

Nu efter knapt 2 år med denne hjemmeside, er jeg så blevet indklaget af Niels Hareskov og ONJ, som igennem sin advokat vil tvinge mig til at afgive domænenavnet.

Begrundelsen er, at dette skulle være en “hadeside”, på trods af at alt, hvad jeg skriver her meget tydeligt beskrives som mine oplevelser med min egen ONJ 430 / DONG FENG DF-304 G2 traktor!

Jeg var, som det fremgår af mine tidlige blogs meget klar overfor Niels Hareskov, om at jeg ville etablere denne hjemmeside om mine erfaringer med ONJ Traktor – og ONJ har kendt til dens eksistens i de næsten to år efter selv at have anerkendt, at den blev til.

Jeg har ingen kommercielle interesser i dette. Er fuldstændigt uafhængig af ONJ og skriver tydeligt at denne side IKKE skal forveksles med virksomheden ONJ.

Enhver der vil købe en ONJ Traktor vil hurtigt kunne se at dette ikke er den side, som det sker på.

Alt hvad der berettes om her i forhold til mine erfaringer med ONJ traktor er faktuelle. Jeg roser når der er noget at rose, og påpeger de mangler som der har været fra det allerførste minut min ONJ 430 / DONG FENG DF-304 G2 rullede ned af lastbilen fra ONJ.dk med Niels Hareskov bag rattet.