Tag-arkiv: Garanti

ONJ Traktor og garanti

Så kom dagen for  garanti eftersyn på min ONJ traktor / DONG FENG DF-304 G2

“Køber betaler forbrugsstoffer”

Den har kørt 50 timer og efter aftale med ONJ traktor blev det Jelling diesel, som skulle stå for det. Som det fremgår af brugsmanualen og det medfølgende serviceeftersyns-skema, (der i øvrigt stadig nævner anbefalinger fra Impodan A/S – den tidligere importør),  skal jeg selv afholde udgifterne til forbrugsstoffer, hvilket synes rimeligt nok. Resten må så ONJ stå for?

#ONJ Servicebog

Luftfilter forkert monteret

Eftersynet forløb for så vidt udmærket med de overraskelser, at slangen på luftfiltret fra begyndelsen af må have været forkert monteret. Traktormekanikeren udbrød: “nåda, den har da fået ufiltreret luft ind i motoren i al den tid, du har haft den”.

Hydraulikslange utæt

Hydraulikslangen som var monteret til den ene cylinder på frontliften var ikke klemt ordentligt, hvilket var årsagen til olielækken fra venstre side,

Løse ledninger

…og endeligt var et bundt ledninger ikke fastgjort, hvilket medførte at de havde været ved at smelte ved at ligge for tæt på udstødningen.

Næsten 4000 kr.

Regningen lød på i alt 3.940, 61 kr. inkl moms !! – efter 50 timers kørsel. Noget af en udgift.

Altså 80 kr. i timen til service. Tak skæbne 🙂

Regn altså med store serviceudgifter til en ONJ Traktor allerede fra 1. eftersyn!

ONJ Traktor og garanti

Jeg videresendte den naturligvis til ONJ ved Niels Hareskov Jensen, for at få det svar retur, at ONJ var villige til at betale 625,25 kr. af de næsten 4000 kr, hvilket skulle dække udskiftningen af hydraulikslangen og intet andet.

På trods af fornyet forespørgsel med henvisning til ONJ´s egen brugs- og garantivejledning fik jeg intet svar.

Skæv liftarm

Ved garantieftersynet konstaterede Jelling Diesel at højre liftarm, oppe ved selve pumpen måtte være skæv. (se foto) ONJ har pr. mail indvilliget i at betale for reparation af denne. Det afventer jeg nu om så sker.

#Hojreliftarm1ONJ

Gad vide hvordan ONJ traktor og garanti har det med hinanden?