Kategoriarkiv: Hvem blogger

Mange hits på ONJ traktor

Mange hits på ONJ traktor

Efter at have haft siden her i mere end et år, er jeg overrasket over hvor mange (tusinde) hits, den har fået.

Ikke få har skrevet eller ringet til mig for at høre mere om mine erfaringer. Jeg har fjernet muligheden for at se kommentarerne direkte på siden – mest for at forhindre spam.

Der findes  kinesiske traktormærker af forskellige fabrikater på markedet for små traktorer, og det synes at være lidt af en jungle at finde rundt i.

Mine erfaringer med en ONJ 430 traktor behøver jo på ingen måde at være generelle? Jeg deler dem blot, og hygger mig så også med at holde lidt “historik” på maskinen.

At mine fotos så åbenbart har en kvalitet, så de på et tidspunkt blev benyttet på ONJ traktor´s egen hjemmeside – godt nok uden tilladelse – synes jeg er lidt sjovt 😉

Erfaringer med en ONJ-traktor

Jeg er den lykkelige ejer af et nedlagt landbrug med en tilhørende stor have, og havde brug for en lille kompakt traktor til at klare den interne transport af haveaffald, træ, træpiller, diverse byggematerialer. Samtidig skulle den fungere som et supplement til min eksisterende plæneklipper.

Efter grundig research på nettet, faldt mit valg på en kinesisk Dong Feng traktor, som sælges her i landet af ONJ: En ONJ 430 med vendegear og frontlift.

Denne blog er er tænkt som en hjælp til dig, som står overfor at skulle vælge at købe en sådan en DONG FENG DF-304 G2 eller lign.

Erfaringer med en ONJ-traktor

Jeg vil skrive om såvel gode som dårlige erfaringer med en ONJ-traktor. I min undersøgelse af markedet synes jeg, at det var svært at finde seriøse “brugeranmeldelser”.  Her er så et forsøg på at lave sådan een.

Jesper Hejl