Erfaringer med DONG FENG DF-304 G2

Siden her burde retteligt hedde: Erfaringer med DONG FENG DF-304 G2 efter navneskiftet hos ONJ traktor.

For nye læsere vil jeg henvise til at den tidligere ONJ 430 nu kaldes for DONG FENG DF-304 G2 – Det er på sin vis mere ærligt, idet det så ikke kan undgå nogens opmærksomhed at der er tale om en kinesisk produceret lavpristraktor.

Mange hits på Erfaringer med DONG FENG DF-304 G2

Det glæder mig, at jeg kan se en stigning i antallet af hits på siden her, selv efter at jeg måtte skifte domænenavn.

Jeg synes at det er glimrende at der findes et stort udvalg af produkter på markedet, når de ellers markedsføres og sælges på en måde så jeg som kunde kan føle mig tryg og velinformeret.

Når en helt klart berettiget reklamation håndteres, som det har været tilfældet med mit køb af  DONG FENG DF-304 G2 hos ONJtractors.com så er det på sin plads at advare.

Den bedste måde at gøre det på er i min optik, at informere og give læseren en mulighed for at se produktet i et andet perspektiv.

God fornøjelse med at læse om erfaringer med DONG FENG DF-304 G2 og ONJ traktor inden du selv beslutter dig for at købe der.

 

DONG FENG DF-304 G2

Så blev navnet ændret hos  ONJ-traktor.com og nu også  med “.dk”. Min traktor bærer nu typebetegnelsen: DONG FENG DF-304 G2

DONG FENG DF-304 G2

Efter nu at have 95 timer på hjulene – ja det er ikke meget jeg benytter den – er den klar til service igen. Her den anden morgen måtte jeg opleve at den nærmest ikke kunne starte, og da den endelig gik i gang, var det med meget lave omdrejninger. Det stod klart for mig at den hverken fik brændstof og/eller luft nok.

“Nyt luftfilter og brændstoffilter” sagde de hos min mekaniker, der så passende kan give den et service-eftersyn ved samme lejlighed.

Jeg fortalte ham, at jeg synes at den oser vel meget, og om det kunne have noget at gøre med blandingsforholdet luft/diesel? “Det er ikke noget, vi kan justere på” svarede han – og mente at det ville blive bedre med nye filtre.

Jeg er en smule skeptisk der, og må så se. De nuværende filtre på min DONG FENG DF-304 G2 er ikke mere end 40 timers kørsel “gamle”